mandag den 13. juni 2011

Mormors is

Jeg er på besøg hos min mor (som af indlysende grunde ikke bliver kaldt andet end mormor), og vi fik i dag den lækreste hjemmelavede is til dessert.


Opskriften har hun hentet på nettet et sted, og jeg har planket den fra hendes blog Mormors Hjerterum.
Here goes:


6 pasteuriserede æggeblommer
125 g sukker
½ liter piskefløde
Smag: 4 Toms kæmpeskildpadder
eller 150 g dajm eller en vanillestang.


Sådan gør man:

- Pisk æggeblommer og sukker til sukkeret er helt opløst (æggesnaps)
- Pisk fløden til flødeskum
- Knus fyldet (skildpadder eller daim, til vanille is: flæk vanillestangen, skrab indholdet ud og rør det i æggesnapsen.)

- Fyldet røres i æggesnapsen, hvorefter piskefløden vendes forsigtigt i.

Fyldes i lufttætte bøtter (skåle eller lignende) og sættes i fryseren til næste dag, hvor isen er klar til servering. Tag den gerne ud 10 - 15 min før den serveres.
Smagen kan man helt selv bestemme, det kan være smeltet nougat, smarties, chokoladestykker, After Eight, marcipan, jordbær eller hvad man nu kan lide og har i skabet. 

Om den er god? Der er ikke mere tilbage i de bøtter mormor serverede, så jeg har ikke nået at tage et billede.
 :-(
Den var virkelig mums. Blød og lækker, og med masser af crunchy daim. I love it!

TIP: Hvis du lægger film over bøtterne inden du sætter dem i fryseren, krystalliserer isen ikke (siges det). 

tirsdag den 7. juni 2011

Saftige kokosmuffins.

De her kokosmuffins er super nemme. De er lidt bastante i det, men de smager helt fantastisk og hvis du undlader chokolade og nødder, er det også temmelig billige. 
De kan klare en tur i fryseren, faktisk bliver de kun endnu mere saftige af det.  

Kokosmuffins
Ca. 10 stk.
1 æg
1 dl sukker
1 tsk. vanillie sukker
60 gram smør (smeltet)
½ dl mel
2 dl kokus
(25 gram nødder)
(50 gram chokolade)

Pisk æg og sukker til en hvid æggesnaps.
Kom resten af ingredienserne i og vend dejen sammen.
Man kan komme nødder og chokolade i efter smag.
Bages ved ca. 200 grader i 12 til 14 min.

Bon Appetit!